Har du hørt om Snapchat Spectacles?

Det er en unisex solbrille, der kan tage billeder og optage video.
Man tilslutter dem til sin telefon, og de øjeblikke man indfanger med brillerne, kan herefter uploades direkte til Snapchat eller andre sociale medier.

De intelligente briller blev lanceret i USA sidste år, og for at skabe en speciel og eksklusiv oplevelse omkring dem, blev der sat en automat op et sted i landet, som senere blev flyttet til en ny lokation.
Man kunne altså kun købe brillerne, hvis man var på præcis det sted, og i præcis det tidsrum.

Det samme sker nu ved lanceringen i Europa.
Automaten står lige nu i London, nærmere bestemt ved London Eye, og ifølge Snap kommer der automater op i Berlin, Barcelona, Paris og Venedig i de kommende uger.

Så hvis du skal holde sommerferie et sted i europa, og godt kunne tænke dig denne gadget, kan du tjekke dette link ud ⤵️
Men husk at tjekke om de er kompatible med din telefon, inden du køber (det kan du tjekke på siden jeg linker til her)

Find en SnapBot (automat til køb af brillerne) her

 

Hvordan kan de bruges i markedsførings øjemed?

Hvis du lige nu sidder og tænker “ja, ja, men det er jo bare en sjov gadget man kan bruge rent privat, men ikke til markedsføringen af min virksomhed”, så følg lige med her, for det kan man faktisk – og influenter indenfor markedsføring, tror det bliver rigtig stort.

For uanset om brands giver deres ansatte et par Spectacles, så de kan lave “behind the scenes” film til deres følgere, eller de opfordrer kunderne til at lave Spectacles genereret content, (madanmeldelser, anmeldelser af oplevelser, videobesvarelser på konkurrencer -eller noget helt andet) så kan Snap Inc.´s nyeste hardware tilbyde seerne en følelse af at være en del af noget, på en mere inddragende måde end andre medie kan.

Så hvis du ikke allerede er i gang med at producere videobaseret indhold til dine kunder/følgere, så er Snapchat Spectacles måske et godt sted at starte.
På den måde kan du få fordel af at være first mover på den form for indhold.

God fornøjelse
// Gitte Maack

Social media tips & tricks
Jeg tillader hermed at mine oplysninger må tilføjes VIP listen MailChimp ( more information )
Få masser af gode råd og (hemmelige) tricks til øget synlighed og målrettet markedsføring på sociale medier
Ingen spam. Dine oplysninger behandles fortroligt, og bliver IKKE videregivet til 3.part