I mit daglige virke hjælper jeg rigtig mange virksomheder med bl.a. at lave målrettet annoncering på Facebook og Instagram.
Ved at gennemgå mange virksomheders tidligere kampagner, har jeg opdater én ting, der går igen hos langt de fleste (og det er altså uanset størrelsen på virksomheden) :
de benytter sig ikke af alle de muligheder Facebook tilbyder.
Og de overser specielt én bestemt mulighed…
Jeg forstår det godt, for der er meget man skal sætte sig ind i når man arbejder med Facebook/Instagram annoncering, og derfor holder man sig til det “sikre”, til det man har prøvet før.
Det er også lettere lige at klikke boost i en håndevending. Og så ellers ikke tænke mere på det.
Men hvor gode er resultaterne fra kampagnen så?
– De kunne med al sandsynlighed være bedre.
En bedre løsning
Tilbage til den oversete mulighed.
Langt de fleste virksomheder opretter kampagner efter denne opskrift:
én kampagne med én målgruppe og én annonce.
Kender du det?
Men hvorfor stoppe der?
Hvorfor ikke prøve at bruge lidt ekstra tid, og f.eks. få annoncen vist til flere målgrupper, nu hvor du er i gang?
Hvis du går ind på dit annoncesæt, og klikker dublér annoncesæt, har du mulighed for at skifte målgruppen ud i det nyoprettede annoncesæt, og dermed afprøve hvilken af målgruppene der tager bedst i mod dit budskab.
Du kan dublere flere gange, og dermed afprøve endnu flere målgrupper.
På billedet ovenfor står vi inde i et annoncesæt, og har mulighed for at klikke “Dubler”
Det samme gør sig gældende for selve annoncen.
Hvis du både har en video og et billede, så opret en annonce med hver.
På den måde finder du ud af om målgruppen reagerer bedst på det ene eller det andet.
Eller opret annoncen med 2 forskellige tekster til samme billede/video, og se hvilken tekst der trigger læserne bedst.
Få mest muligt for pengene
Når du starter med at oprette din kampagne, har du mulighed for at vælge “budget optimering”, og det er en fantastisk mulighed for, at du kan få mest muligt ud af din kampagne og dermed dit annoncebudget.
Ved at vælge budget optimering allokerer Facebook nemlig selv den største del af dit samlede kampagnebeløb til det annoncesæt – eller den annonce – der klarer sig bedst.
Det er smart!
Så der er ingen grund til at lade være med at prøve sig frem.
Det giver helt sikkert bedre priser i den sidste ende.
Et godt råd
Så mit råd er: prøv det!
Klik ind i din annonceadministrator, klik opret kampagne, find den mest relevante målsætning for den kampagne, og så sender du den ud til flere forskellige målgrupper – prøv f.eks målgrupper baseret på website besøg, Facebook og/eller Instagram interaktion eller kopimålgrupper af disse. Det er typisk nogle af de bedst konverterende målgrupper du kan henvende dig til.
Du er selvfølgelig også velkommen til at ringe og få min hjælp til annonceringen.
Rigtig god arbejdslyst
//Gitte, Adease